Vrede - Farligt eller vigtigt budskab
Hvorfor er vrede så svær at håndtere? Vrede er en af de mest misforståede og stigmatiserede følelser, vi har som mennesker. Den skræmmer os – både når vi mærker den i os selv, og når vi møder den hos andre. Mange af os er vokset op med en klar besked: Vrede er forkert. Den er farlig. Den er grim. Og vi bør helst ikke vise den.
Men hvad sker der, når vi får at vide, at en naturlig følelse ikke må være der? Når vi lærer, at vrede skal pakkes væk, ignoreres eller undertrykkes? Det bliver svært – rigtig svært – at håndtere den, når den alligevel dukker op. Og det gør den, for vrede forsvinder ikke, bare fordi vi beslutter os for, at den er uønsket. Den finder andre veje – som passiv-aggressivitet, selvkritik, udmattelse eller måske med pludselige og uforståelige udbrud.
Vrede som tabu
Mange føler sig forkerte, når de bliver vrede. At de hurtigt kommer til at skamme sig. Måske genkender du nogle af disse sætninger fra din opvækst eller dit voksenliv:
"Det klæder dig ikke at være vred."
"Kan du ikke lige tage dig lidt sammen?"
"Vi gider ikke høre på dit temperament."
Når vi hører den slags igen og igen, lærer vi ikke at håndtere vreden – vi lærer at gemme den væk. Vi lærer, at vrede ikke er velkommen, og dermed bliver det en følelse, vi ikke tør eller kan rumme. Men følelser, vi ikke vil være med, forsvinder ikke – de ligger under overfladen og venter på at blive set.
Vreden fortæller dig noget vigtigt
I virkeligheden er vrede en besked. Et indre signal om, at noget føles forkert. Den opstår, når vi føler os truet, misforstået, såret eller når vores grænser er blevet overskredet. Vrede er, på sin vis, en følelsesmæssig beskytter – den træder i karakter, når noget i os har brug for at blive taget alvorligt.
Men fordi vrede er en intens energi, reagerer vi ofte instinktivt på den – både i os selv og i andre. Hvis nogen bliver vred på os, er vores første tanke sjældent: "Hold da op, det menneske har virkelig noget på spil." Det er snarere: "Wow, det var voldsomt – jeg kunne ikke lide det. Det var grænseoverskridende."
Og det er ikke forkert at føle det sådan. Men hvis vi bliver ved med at betragte vrede som noget, der skal fjernes eller dulmes, mister vi adgang til alt det, vreden kan lære os. Vreden er ikke farlig i sig selv – den bliver først problematisk, når vi ikke forstår, hvorfor den er der, eller når vi ikke tør være i den.
Vreden som vejviser
Når vi bliver vrede, kan det være fristende at tænke: "Det må jeg styre. Det skal væk. Jeg må tage mig sammen."
Men hvad hvis du i stedet kunne være nysgerrig?
Hvor føler jeg mig overset, uretfærdigt behandlet eller ikke hørt?
Hvad er det i mig, der er blevet trykket på?
Vrede opstår ikke ud af det blå. Den opstår, når noget føles truende – det kan være helt konkret, eller det kan være følelsesmæssigt: Når vi føler os utilstrækkelige, utrygge, bange eller ikke gode nok. Når nogen rammer vores sårbare punkter, så træder vreden frem som en reaktion.
Når du mærker vrede, så prøv at vende dig nysgerrigt mod den i stedet for automatisk at skubbe den væk. Måske kan du stille dig selv nogle af disse spørgsmål:
Hvad har jeg lært, at vrede er?
Hvad markerer jeg, når jeg bliver vred?
Hvad er det, min vrede forsøger at beskytte?
Hvad truer mig – og hvorfor føles det som en trussel?
Hvilket behov i mig bliver ikke mødt?
Hvad er det, jeg er bange for, ked af eller såret over?
Vreden opstår, fordi noget i dig har brug for at blive taget alvorligt.
Du kan også kigge tilbage og spørge:
Hvad var det, jeg ikke ville være?
Hvad blev jeg nødt til at være?
Hvad skete der?
Hvorfor endte det med, at jeg råbte så højt? Eller blev så ked af det? Eller så bange?
Hvis vi tør se nærmere på vreden og dens budskab, kan vi få adgang til vigtig viden om os selv. Vi kan få øje på gamle sår, grænser der skal beskyttes, eller behov vi ikke har fået imødekommet.
Vrede er ikke det modsatte af fred
Mange af os har et ubevidst ideal om at være rolige, overskudsagtige og harmoniske. Og det er der ikke noget galt med. Men hvis vi gør det til et mål at "få vreden væk" for at opnå indre fred, så skaber vi snarere indre konflikt. For vi kan ikke bekæmpe en følelse og samtidig tro, at vi bliver mere hele.
Vrede er ikke din fjende. Den er en reaktion – ligesom glæde, angst eller sorg. Den vil gerne fortælle dig noget. Og den vil dig faktisk det godt.
Når vrede bliver for voldsom
Det betyder ikke, at alle måder at udtrykke vrede på er sunde. Hvis vrede bliver til aggression, vold eller nedgørelse, er der tale om en overkompensation. Det sker ofte, når vrede er blevet undertrykt for længe og eksploderer i stedet for at blive udtrykt. Men også her er der vigtige budskaber at hente – bag den voldsomme vrede ligger ofte dybe sår og gamle oplevelser, som ikke har fået plads.
Det handler ikke om at tillade ukontrolleret raseri, men om at lære at være med følelsen – forstå den, tage den alvorligt, og bruge den som pejlemærke for, hvad der er vigtigt for dig.
Hvordan du kan arbejde med din vrede
Når vreden rammer, kan det føles voldsomt. Det kan være fristende at skubbe den væk eller lade den eksplodere. Men der findes en tredje vej: Du kan øve dig i at møde vreden med ro, nysgerrighed og omsorg. Her får du nogle trin, du kan prøve, næste gang vreden banker på:
1. Læg mærke til, at du er vred – og sig det stille til dig selv
Start med blot at anerkende, at vreden er der. Mærk, hvordan den viser sig i din krop. Sidder den i brystet? I kæben? Ryster dine hænder? Sæt ord på det, gerne inde i dig selv: "Jeg kan mærke, at jeg er vred lige nu." Du behøver ikke gøre noget ved det endnu – det handler bare om at være ærlig over for dig selv, uden skam. Det er helt okay at være vred.
2. Se vreden som et signal fra en sårbar del af dig
Ofte bunder vrede i, at noget i os føler sig overset, uretfærdigt behandlet eller ikke mødt. Prøv at forestille dig, at der indeni dig er en lille version af dig selv, der føler sig bange, ked af det eller hjælpeløs – og vreden er dens måde at råbe op på. Ville du skælde det barn ud? – eller møde det med kærlighed og omsorg? Sæt ord på: "Hold da op, det her gør ondt. Jeg må tage mig kærligt af det."
3. Gå på opdagelse i, hvad vreden prøver at vise dig
Når du har skabt lidt mere ro i kroppen, kan du begynde at undersøge:
Hvad føles truende lige nu?
Hvorfor føles det truende for mig?
Hvad er det, der gør ondt?
Hvad er jeg egentlig bange for?
Er der et behov, jeg har, som ikke bliver mødt?
Jo mere du tør være nysgerrig på det, der gemmer sig under vreden, jo mere vil du forstå, hvad du har brug for – og hvorfor du reagerer, som du gør. Og med tiden vil du måske opleve, at vreden ikke længere styrer dig, men i stedet bliver en vejviser, der hjælper dig til at tage dig af dig selv på en ny og mere kærlig måde.
Vil du gerne blive klogere på din egen vrede og lære, hvad den prøver at fortælle dig? Så er du altid velkommen til at kontakte os.
Skrevet af Steffi Guldberg Larsen, Psykologhuset Echoa